KLUB NORD ER DREVET AF FRIVILLIGE KRÆFTER


HER ER HISTORIEN

Forældre insisterer: Efter sommerferien skal der være et klubtilbud til børnene - sådan starede initiativet da en gruppe forældre ville sikre klubtilbud på nordlandet for 4.-7. klasse.
Målet ligger klart: At sikre et klubtilbud på nordlandet for 4.-7. klasse efter sommerferien 2023.

Vejen dertil var knap så klar, men lørdag d. 11. februar mødtes en gruppe forældre i Kærnehuset i Allinge for at sparke gang i en proces, der når i mål med projektet.

Annika Lamhauge Kaiser, som er bestyrelsesformand i Forening Børn På Nordlandet, er godt tilfreds med arbejdsgruppens indledende skridt lørdag eftermiddag, hvor der var 25 fremmødte.

Arbejdsgruppen præsenterede projektet for de fremmødte, som blev nedsat i en miniworkshop, der kunne arbejde med definitionen af, hvilke behov og kriterier, der skulle indfries, for at man kan se det som et reelt klubtilbud.

– Vi har en styregruppe og har nu fået nedsat nogle arbejdsgrupper, og allerede den 11. marts holder vi næste møde, som bliver i Cirkusbygningen, siger Annika Lamhauge Kaiser.

Flere møder og workshops blev afholdt i foråret og processen førte til konkretisering af hvor klubben skulle have til huse og hvad den skulle indeholde.

Tirsdag d. 20. juni 2023 blev der afholdt stiftende generalforsamling for foreningen Klub Nord.

Hertil er der etableret CVR-nr., bankforbindelse og indsat en frivilig bestyrelse, som skal sørge for driften og den øverste ledelse af klubben.

Der skal nu ansættes personale til den daglige drift. 

Personale og frivillige

Bestyrelsen